Om jobbet
Jeg hedder Caroline og er 18 år, og jeg har lige fået en BPA ordning som starter op den 1-10-2024
Jeg har cerebral parese og har min daglige gang på HF i Ringsted. Dine vagter hos mig vil være i tidsrummet kl 06-22 i hverdagene, og i weekenderne vil det være i tidsrummet kl.07:30-23:30. Jeg bor i et hus i Ringsted.
Min cerebral parese har ramt mig motorisk, men ikke mentalt. Jeg taler flydende, så jeg skal nok fortælle dig, hvad jeg har behov for. Jeg kan ikke gå og har generelt vanskeligt ved at bruge min krop. Jeg bruger el-kørestol til at komme omkring. Jeg har brug for en, som har lyst til at hjælpe mig med alt det praktiske. Dvs. lektier, spise, tage tøj på og personlig pleje. Jeg har en handicapbil til rådighed, så det kræver, at du har almindelig kørekort B, da du vil blive min følgesvend, når jeg skal shoppe, ses med venner eller besøge familie.
Da jeg er en ung kvinde, har jeg også brug for mit eget space, derfor har du som hjælper også mulighed for at dyrke dine egne interesser, så længe du er til rådighed for mig.
Du vil indgå i et team på 3-4 hjælpere, som skiftes til at være hos mig og dækker ind for hinanden ved sygdom/ferie. Du behøver ikke have erfaring fra tidligere jobs, da du vil blive oplært. Det vigtigste er, at du har lyst til at være en del af mit liv. Der er mulighed for både at få fuldtid og deltidsstilling. Skriv gerne i ansøgningen hvad du ønsker.
Jeg tilbyder dig muligheden for at lære alt om, hvad det vil sige at hjælpe en ung med særlige behov, herunder brug af hjælpemidler.
Kvalifikationer
- Mødestabil
- Ikke ryger
- Kørekort B
- Humoristisk
- Fleksibel
Jeg har en kat så du må ikke være overfølsom overfor katte.
Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte BPA Support på: 70 70 70 56 (man-tors 8.30 – 15.00 eller fredage 8.30-12.30) eller på job@bpasupport.dk
Er du interesseret i stillingen, skal du sende en ansøgning, samt CV og gerne et vellignende billede til job@bpasupport.dk Husk at skrive i ansøgningen at det er hos mig du søger.
Jeg ser frem til at høre fra dig
Caroline Wandel
BPA Support
Hos BPA Support administrerer vi BPA-ordninger i hele Danmark. Vi arbejder målrettet på at sikre trygge, ærlige og værdige rammer for borgere med en BPA-ordning. Hos BPA Support er vores arbejdsledere sikret hjælp, støtte og vejledning indenfor deres BPA-ordninger.
Vores mange faste handicaphjælpere og vikarer udgør en uundværlig del af vores virksomhed, og vi er utrolig glade for, at de hver eneste dag er med til at styrke vores virksomhed, med deres hjælp. Du vil som hjælper hos BPA Support være garanteret en spændende og alsidig hverdag. Dine arbejdsopgaver kan være alt fra ledsagelse, praktisk hjælp og personlig pleje. Disse opgaver planlægges af den enkelte arbejdsleder. Lønnen som hjælper afhænger af, hvilken arbejdsleder du udfører arbejdet for. Det er den enkelte kommunes økonomiske udmåling og bestemmelser vi følger og aflønner efter. Alle oplysninger omkring løn vil naturligvis være tilgængelig via din hjælper profil. Alle hjælpere modtager feriepenge på 12,5% af lønnen, som indbetales til Feriekonto.
Som hjælper hos BPA Support er du altid sikret en stærk samarbejdspartner, og vi vil sammen skabe rammerne for en god arbejdsplads og et sundt arbejdsmiljø. Såfremt du også ønsker at blive en del af én af Danmarks førende BPA-leverandører, kan du oprette din hjælperprofil HER